Udviklingsingeniør til udvikling og kvalitetsopfølgning af transformere og induktive komponenter

Dantrafo A/S i Lemvig ønsker at styrke udviklingsafdelingen og søger en kompetent udviklingsingeniør til udvikling og kvalitetsopfølgning af transformere, induktive komponenter og kundespecifikke magnetiske løsninger.

Dine primære opgaver vil bl.a. være at:

  • Udvikle nye produkter i tæt samarbejde med vores kunder
  • Vedligeholde kontakt med vores kunders udviklingsafdelinger
  • Vejlede kunder om valg af produkter
  • Specificere produkter
  • Koordinere dine projekter på tværs i organisationen
  • Deltage i videreudvikling af teknisk dokumentation, produktplatforme og produktgodkendelser
  • Arbejde med kvalitet i relation til produkter og kvalitetsstyringssystem, herunder behandling af kundehenvendelser, årsagsanalyser samt repræsentant ved ekstern audit
  • Deltage aktivt i vidensdeling med udviklingsafdelingerne i koncernens andre selskaber

 

Vi forestiller os at du:

  • Har en uddannelse som svag- eller stærkstrømsingeniør alternativt maskiningeniør, eller erfaring fra transformer industrien på et lignende niveau
  • Har kendskab til stærkstrømsteknik og mekanisk design
  • Har kendskab til power elektronik og SMPS og tilhørende induktive komponenter
  • Har kendskab til kvalitetsværktøjer og kvalitetsstandarder
  • Taler og skriver engelsk flydende og gerne et andet hovedsprog
  • Trives med at have mange bolde i luften og have kundekontakt
  • Er god til at styre og følge op på egne projekter
  • Er proaktiv og tager initiativ
  • Har international erfaring og lyst til kontakt med vore datterselskaber i Kina og Sverige
  • Er god til at opbygge samarbejdsrelationer både med kunder og kolleger
  • Har interesse for helheden og at dine projekter lykkes både teknisk og kommercielt

 

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende job, hvor du får stor indflydelse på selskabets tekniske beslutninger
  • En virksomhed i udvikling som giver plads til udfordringer i jobbet
  • Et dynamisk, engageret og professionelt miljø, der gør det sjovt at gå på arbejde

Arbejdsstedet er vort hovedkontor i Lemvig, hvor du vil blive en del af en dynamisk udviklingsorganisation. Udviklingsingeniøren refererer til Udviklingschefen.

Hvis du vil høre mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Adm. Dir. Ivan Gam på telefon 20 32 96 39. Ansøgninger vil blive behandlet løbende og bedes sendt senest den 28. september til dt@dantrafo.dk

————————————————————————————————————————

Dantrafo A/S er moderselskab for Dantrafo Group, der siden etableringen i 1979 har udviklet sig til en af Nordeuropas førende producenter af transformere og induktive komponenter. Dantrafo startede i 2004 et 100 % ejet datterselskab i Suzhou i Kina, hvor 100 medarbejdere producerer et bredt sortiment af transformere og induktive komponenter til kunder i hele verdenen. Der er en mindre men højt specialiseret produktion i datterselskabet Transformator-Teknik i Åmål i Sverige. Gruppen beskæftiger ca. 200 medarbejdere. Se yderligere oplysninger på http://www.dantrafo.dk